Minifestival i næste weekend

  • Redaktionen
  • Kultur

kulturhavn spidsen 0649Den gratis minifestival 'På Spidsen' vender tilbage ved Skudehavnsbassinet lørdag 18. juni.

Kulturdistriktet Østerbro/Nordhavn samlet en række foreninger, kunstkollektiver og formidlere af natur til anden omgang af 'På Spidsen - En Minifestival Ved Skudehavnsvej'. 

'På Spidsen 2022' er en åben og gratis minifestival for hele familien i det naturskønne område på den lille tip ved Skudehavnsvej i Nordhavn.

I år byder dagen på kunst og aktiviteter med mulighed for at opleve naturens mangfoldige herligheder eller deltage aktivt i foreningernes tilbud. Arrangementet vil blandt andet inkludere friluftsaktiviteter for børnefamilier, naturintegrerede kunstværker, hands-on workshops omkring biodiversitet og bæredygtighed i bylivet. I samarbejde med kunstgrupper, idræts- og kulturorganisationer og mange flere vil der blive præsenteret naturintegreret performancekunst, insekt bingo, workshops i fuglemad og “frøbomber” - samt mad og drikke i den frie natur. 

kulturhavn spidsen 1946Fotos er fra den første Spidsen festival i 2021.Desuden vender De Nordhavnske Smutmesterskaber tilbage og aftenen vil slutte af med musik fra bl.a Jacob Bellens. Som solo artist, og som medlem af bandet I Got You On Tape, har Bellens markeret sig som en af de meste interessante vokaler på den skandinaviske musikscene. Oplev hans mørke, dybe røst, der rummer en helt særlig sensibilitet under åben himmel i Nordhavn.

Programmet vil løbende blive opdateret på eventets facebookside https://www.facebook.com/events/1433910437042115

Om Kulturdistriktet 
Kulturdistriktet er stiftet med ambitionen om at udvikle Nordhavn og Østerbro som attraktive kulturdestinationer. Bag Kulturdistriktet står en forening af visionære byudviklere, kunstnere, kulturinstitutioner og virksomheder, der er gået sammen for at skabe rammer for kultur, samarbejde og innovation på Østerbro og Nordhavn. På Spidsen er støttet af Nordea Fonden, Kulturhavn og Sharing Copenhagen.

På Spidsen
18. juni 2022, kl. 15.00-21.00
Naturspidsen ved Skudehavnsvej 34, 2150 Nordhavn

skudehavnsvej, åben festival, jesper melson, kulturdistriktet

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK