EDDA udstilling med Martin Brachér

  • Redaktionen
  • Kultur

bracher edda 1Fernisering fredag: ’PICASSO ER DØD – DET ER BRACHÉR IKKE’. Det er titlen på en udstilling hos EDDA Studios i Århusgade med kunstnerfænomenet @bybracher aka 27-årige Martin Brachér.

Martin Brachérs historie er omtalt i mange magasiner mv. hvor der fortælles om konstablen, der forlod forsvaret til fordel for malerpenslen - og som siden 2016 har opbygget en fanbase på over 55.000 følgere via sociale medier og såkaldt 'guerilla marketing'.

Han samtidig malet og solgt virkelig mange billeder. Det anslås at hans værker hænger i 5.000 danske og internationale hjem. Bl.a. hjemme hos Justin Bieber.

Hidtil har han kun haft én fysisk udstilling, sat op hos Dansk Arkitektur Center til fordel for Dansk Flygtningehjælp. Her udstillede han det interaktive kunstværk ’Make ART Not War’, skabt af et amerikansk T33 Lockheed jetfly.

Udstillingen hos EDDA i Norhavn er en markering af @bybracher's syv års kunstnerjubilæum.
"Under de seneste års samfundsmæssige dødvande har Martin skabt kunst på højtryk i sit atelier i Nordsjælland. Showroomet EDDA Studio hylder derfor den autodidakte kunstforms diversitet ved at være det første fysiske rum, der åbner dørene til hans abstrakte univers," skriver EDDA Studio.

Der er fernisering for udstillingen fredag 12. august kl. 16.30-19.30. EDDA Studio, Århusgade 131. LÆS MERE HER: https://www.facebook.com/EDDA-Studio-113288634180646

Tidligere udstillere hos EDDA:  https://www.eddastudio.dk/udstillere). 

bracher edda 29

edda studios

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK