Åben Festival 2022

  • Redaktionen
  • Kultur

aabenfestival kulturbro parade 8I weekenden 9.-11. september er der Åben Festival i Nordhavn og på Østerbro. Programmet byder på alt fra kunstcykeltur og fællesspisning til middag på ambassaden og live fotoshoot på Sandkaj.

For tredie år i træk hylder Åben Festival det lokale engagement og fællesskab i de to bydele Nordhavn og Østerbro. Mere end 50 lokale kunstnere, etablerede kulturinstitutioner, foreninger og nystartede initiativer inviterer til kulturevents for at vise de to bydele og der kulturliv frem.

“Vi ønsker at løfte det lokale kulturliv og skabe en platform, hvor de kulturelle initiativer, der allerede eksisterer i bydelene, kan blomstre. Åben Festival er en festival, hvor lokale får en unik mulighed for at gå på opdagelse i egen by og andre nysgerrige kan få øjnene op for alle de spændende aktiviteter,” udtaler projektleder Jonathan Isaksen.

aabenfestival Julian Maraboto x Handmade pinata 4000x2000 1 2048x1024'Julian Maraboto x Handmade pinata' spiller koncert på Hamborg Plads om lørdagen kl. 16.Programmet har noget for alle aldre. Både store og små inviteres med på en rejse gennem alternative universer, når Friisland Kunstcenter sammen med fire internationale kunstnere skaber en virtuel kunstinstallation i det yderste Nordhavn.

De yngste kan desuden tænde for deres sanseapparat og gå på opdagelse med Else  hos Teater Hund & Co. eller være med til at bygge en by af pap, emballage og genbrugsmaterialer sammen med designstudiet The Audo.

I Østre Elværk ved Trianglen vil billedkunstnerne  Kenneth Balfelt og Johan August tale om de mange observationer hans team har gjort sig om stress og præsentationspres blandt unge studerende i forbindelse med den socialt engagerede udstilling Sowing the Seeds of Love.

Og så kan publikum få en unik oplevelse på toppen af Portland Towers, når Kulturdistriktet inviterer til fællesspisning i Den Tyske Ambassade med tysk performancekunst, foredrag og dance performance.

aabenfestival friisland 4 split 4000x2000 kopi 2048x1024Friisland kunstcenter danner rammen om en virtuel kunstinstallation skabt af fire internationale kunstnere. Alle tre dage kl. 12-16 på Kattegatvej 39.OOm fredagen er der aktiviteter på Trianglen, hvor Åben Festival i samarbejde med Øasen har kurateret en række arrangementer. Blandt andet kan man få en finger med i spillet, når kunstneren Makulator laver sit stedsspecifikke kunstværk ud af genbrugsmateriale og skrald eller opleve kunst i en hestevogn, når kunstforeningen PRUST inviterer ind i deres mobile udstillingsplatform. Alt imens Øasen liner op med et musikalsk program på gruspladsen ved Trianglen.

Om lørdagen vil Århusgadekvarteret skabe bro mellem de to bydele, hvor en  Kulturbro Parade vil bevæge sig fra Hans Egedes Kirke i Vordingborggade til Hamborg Plads, hvor der vil være livemusik. Aftenen sluttes af på Sandkaj, hvor man kan opleve live fotoshoot akkompagneret af klassisk musik.

Om søndagen giver Åben Festival publikum mulighed for at udforske Nordhavn på cykel og besøge en række kulturinstitutioner, heriblandt Docken, Friisland, THEKRANE og Tunnelfabrikken.  Under festivalen åbner det nye kultursted ODDS AND ENDS ved Tunnelfabrikken.

Find det fulde festivalprogram på: åben.com . Visse arrangementer kræver tilmelding!

aabenfestival Faelleslaesning i The Krane 4000x2000 1 2048x1024Læseforeningen inviterer til guidet fælleslæsning højt til vejrs i de industrielle rammer i The Krane. Søndag kl. 15-16 på Kalkbrænderiløbskaj 10.Vær med til. åbningen 9. september kl 16.00 i den ikoniske bygning ved Trianglen, Østre Elværk, med åbningstale af festivalleder Jesper Koefoed-Melson, præsentation af Kenneth Balfelt Teams social engagerende udstilling 'Sowing the Seeds of Love', en performance med blomster og lidt godt til ganen. 

Åben Festival er en bydels- og kulturfestival, der bygger på samarbejder mellem lokale kulturkræfter på Østerbro og i Nordhavn. Festivalen forener lokale kulturskabere i en hyldest til mangfoldighed, samarbejder og kulturelle oplevelser.  Åben Festival bliver afviklet af Kulturdistriktet, en sammenslutning af kunstnere, foreninger, institutioner og virksomheder på Østerbro og Nordhavn, der i fællesskab samarbejder om at gøre kulturen til omdrejningspunktet for udvikling af fællesskaber i byen. Åben Festival er støttet af Københavns Kommune, Østerbro Lokaludvalg, BY & HAVN, Vida Local og SharingCPH.

 

odds and ends, åben festival, tunnelfabrikken

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK