I 2023 er København udpeget som World Capital of Architecture af UNESCO. Samtidig afholdes den store verdenskongres for arkitekter i Bella Center for 10-15 tusinde arkitekter. Der vil være aktiviteter, events og konferencer i hele byen i hele året. Københavns Kommune har oprettet et sekretatiat - Copenhagen in Common – som står får at sammensætte det samlede program.
Nordhavn er med sin arkitektur og bæredygtige profil også med i programmet. På Copenhagen in Commons hjemmeside finder man allerede nu indtil flere event i Nordhavn, eller events, som handler om havnen, vandet eller nye bydele. Se et udvalg her:
Byvandring i Nordhavn: Fra frihavn til bæredygtig bydel
SLOW TOURS COPENHAGEN. Hør om fortid, nutid og fremtid i Københavns gamle frihavn, som er blevet gentænkt til to meget forskellige byområder. På byvandringen går vi fra Søndre Frihavn til Århusgadekvarteret i Nordhavn og ser på ny og gammel arkitektur, der ligger side om side. Flere ture: 13. februar - 31. oktover 2023
Debat: Klimavenlige boliger på vand
URBAN RIGGER APS. Urban Rigger vil danne ramme for high-level debatter om hvordan vi løser behovet for flere bæredygtige, blandende boliger i storbyerne ved at bygge på vand i stedet for land. flere events 1. maj - 30. september 2023
DFDS på Marmorvej
Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud? Kom med indenfor bag murene i DFDS' nye hovedsæde i Nordhavn, og gå med på rundvisning, når PLH Arkitekter fortæller om visionerne bag det danske rederis nyskabende byggeri. Onsdag 10. maj. 2023 Kl. 15 - 17
TUNNELFABRIKKEN På Byens Vegne - En oplevelseskonference om kultur i arkitektur. Kulturdistriktets oplevelseskonference om kultur i arkitektur sætter fokus på det levede liv og de bløde infrastrukturer i byen. Torsdag 25. maj. 2023 Kl. 15 - 18
NORDHAVN METRO STATION
Jørn Utzon trilogi - bykvarter, kirke og villa
Næste gang
Tir. 06. jun. 2023 Kl. 10 - 14 Oplev en trilogi af Jørn Utzons bygninger (kendt fra Sydney Operahus) - en mesters værker fra by og hav til skov. Turen der starter i Den Røde By i Nordhavn, går dernæst til Bagsværd Kirke og til sidst til guidens egen villa i Hareskoven.
MILJØCENTER NORDHAVN
Rethinking Resources: Rundvisning på Miljøcenter Nordhavn (KMC). Miljøcenter Nordhavn (KMC) er det første DGNB-certificerede projekt efter pilotfasen for den danske DGNB-ordning var afsluttet. Onsdag 07. jun. 2023 Kl. 15 - 16.30
KULTURHAVN Kulturhavn Festival 2023
Kulturhavn Festival er Københavns årlige havnefestival. hvor vi sammen går på opdagelse i hovedstadens mange havnekvarter og lader os inspirere af byens mangfoldige kultur- og fritidsliv. Festivalen er altid gratis og byder på oplevelser for alle. 26. august - 27. august 2023
ÅBEN FESTIVAL
Åben Festival - Din kulturfestival på Østerbro og Nordhavn. Vær med når Åben Festival i 2023 igen lader vores fælles by være scenen for kultur, fællesskab og oplevelse. Det traditionsrige Østerbro og innovative Nordhavn danner for fjerde gang rammen for Åben Festival i 2023. Bydelen er Åben. Alle er inviteret.
08. september 2023
Mange flere tiltag er stadig under udformning – og nye arrangører kan nå at melde sig med nye aktiviteter. Læs mere om de mange aktiviteter i Nordhavn og resten af København på https://arkitekturhovedstad.kk.dk/program