Parkeringskaos kræver handling nu!

  • Redaktionen
  • Debat

ane storm vStore prisforskelle og manglende forståelse for nødvendigheden af en bil. Vi skal digitalisere måden vi styrer parkering i København på – og få fremrykket etablering af flere p-pladser i Nordhavn nu!

Jeg cykler rundt i København. Og jeg er glad for min cykel. Men jeg har også en bil – men ofte ikke en parkeringsplads. Den er der først, når jeg ser en anden bil køre.

Så parkering i København skal tænkes forfra. Vi er nødt til at forstå, at vi alle er frie mennesker med vidt forskellige behov. Det skal der tages hensyn til. Vi skal forandre måden, som vi tænker parkering på nu. Som mennesker er det vigtigt for os, at vi føler os frie. At vi kan bevæge os derhen, hvor vi gerne vil - og når vi vil. Uanset om det er til arbejde, fritidsaktiviteter, besøg hos venner og familie - eller måske en tur til sommerhuset.

Jeg har en bil, så vil jeg selvfølgelig gerne betale for parkeringsplads. Jeg vil gerne betale hvad det koster. Men hvis jeg betaler, så vil jeg faktisk også gerne have, at der er en parkeringsplads. Så lad mig betale for en parkeringsplads og lad mig også kunne finde parkeringsplads. 

I Nordhavn er vi nødt til at råbe politikere samt By & Havn op nu. Der skal prioriteres flere p-huse på den meget korte bane. Vi kan jo ikke blot parkere andre steder på Østerbro. Der er nemlig også kaos. 

Selvfølgelig skal miljøvenlige biler have en fordel. Men det skal også handle om hvor meget min bil egentlig står stille på parkeringspladserne. Hvor meget min bil er ude af kommunen. For min bil holder jo stille – men det er når jeg er på arbejde udenfor København. Så den belaster ikke en parkeringsplads. 

Vores klima er ligeglad med kommunegrænser, offentlige strukturer og lovgivning. Det er vi nødt til at erkende. Så vi skal turde tænke anderledes. Vi skal turde forandre måden vi tænker parkering på. I tæt dialog med Folketinget, så vi kan få skabt lovgrundlaget. Men det er på den lange bane. 

Vi er alle sammen frie mennesker. Vi skal have lov til at have en bil. Vi har forskellige behov. Så der skal være forskellige muligheder. Der er brug for at vi forandrer måden vi tænker parkering på i København! 

parkering, elbiler, p-hus lüders, ane storm

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK