Borgersamling om Lynetteholmen

lynetteholm oestkyst landskabBy & Havn starter nu en såkaldt Borgersamling om Lynetteholm med 60 udvalgte københavnere.

Det er rådgiverbureauet WeDoDemocracy, der skal arrangere de kommende møder og diskussioner i Borgersamlingen. 

Målet er at opnå en bredere debat, hvor der opstår flere idéer end ved normale høringsprocesser og borgermøder. Borgersamlingen kan også inddrage eksperter og gå i dybden på udvalgte områder. Kriterierne for udvælgelsen vil blandt andet være køn, alder, uddannelse og bopæl — med det mål at de udvalgte personer skal afspejle Københavns demografi. De skal være med til at udvikle en plan for Lynetteholms udvikling til ny bydel med boliger til 35.000 mennesker. 

Der er tidligere afholdt sådan en borgersamling i København – omkring Middelalderbyen. I Nordamerika, Australien og andre dele af Europa er konceptet blevet anvendt gennem flere år. 

Tiltaget præsenteres kort efter, at Folketinget har lukket den officielle klageadgang over den lovgivning, der er vedtaget omkring Lynetteholmen. 

Samtidig har organisationen Klimabevægelsen fået tilkendt fri proces af Civilstyrelsen til at stævne Transportministeriet for planlægningen af Lynetteholmen. Transportministeriet har efter Klimabevægelsens opfattelse benyttet den såkaldte salami-metode til miljøgodkendelse af det omfattende byggeri.

nordhavnstunnel, lynetteholmen, boliger, havnering

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK