Nyt lysreguleret kryds på vej til Strandvænget

strandvaenget grafik 3Trafikafviklingen ved Nordhavnstunnelen bliver nu forbedret. Signalreguleret kryds ved Svanemøllehavnen.

Vejdirektoratet er ved at gøre klar til at bygge Nordhavnstunnelen, der skal forbinde Østerbro med Nordhavn. for at få trafikken til at glide lettere i byggeområdet, laves der nu et signalreguleret lyskryds på Strandvænget i midten af marts. Krydset vil ligge ved  indkørslen til roklubbernei Svanemøllehavnen – ved Kalkbrænderihavnsgade. 

"I forbindelse med tunnelarbejdet vil der komme mere tung trafik. Det nye signalregulerede kryds skal sikre, at vi kan få afviklet den tunge trafik på en forsvarlig måde," siger projektleder Silas Nørager fra Vejdirektoratet.

Arbejdet forventes at vare til august, lige før at selve tunnelbyggeriet går i gang. I anlægsperioden vil trafikken blive afviklet i ét spor i hver retning. 

Konkret vil der blive etableret en ny svingbane ved indkørslen til Strandvænget nr. 43-55. Der vil komme til at være ind- og udkørsel samme sted. Parkeringspladserne ved roklubberne ændres også. I det grønne område mellem Strandvænget og roklubberne skal der være byggeplads, og trafikken til og fra byggepladsen får sin egen adgangsvej længere mod nord.

"Strandvænget er en central indfaldsvej til og fra København, så det er  for pendlere fra Nordsjælland. Derfor er det vigtigt, at Vejdirektoratets tunnelarbejde giver så få gener som muligt,” siger Silas Nørager.

Erstatningshavn

Vejdirektoratet er også i gang med at etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord, der kan rumme de cirka 600 både, der skal flytte fra Svanemøllehavnen for at give plads til tunnelbyggeriet.

Vejdirektoratet etablerer netop nu en ny bådoptagekaj på nordsiden af Svaneknoppen, og samtidig er arbejdet med at rydde arealer i Nordhavn gået i gang, så der er plads til at Nordhavnstunnelen kan komme op af jorden ved Kattegatvej/Skudehavnsvej. 

trafik, nordhavnstunnel, svanemøllehavnen

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK