Nyt hus for kreative unge på vej i den røde by

  • Redaktionen
  • Kultur

roede by 1Et nyt ungdomshus skal bygges i Den Røde By i Århusgadekvarteret. Her skal der være restaurant, scene, projektrum og tre etager med ungdomsboliger for 39 unge voksne. 

Projektet hedder Nordhus og er et socialt bæredygtigt projekt med det formål at hjælpe unge voksne til et stærkt ståsted i deres liv. Her skal de unge mellem 18-25 år bo og arbejde i 6-18 måneder, imens de får kompetencer indenfor mad, musik og iværksætteri. Nordhus søger netop nu efter en dalig leder af stedet.

"Nordhus bliver et hjem for kulturskabere, fordi det vil blive drevet og udviklet af unge voksne, der bor, lærer, fordyber sig, driver og udvikler Nordhus til et hjem for kulturoplevelser. Oplevelser som fællesspisning, events, koncerter og workshops og meget mere, for alle der har lyst til at besøge Nordhus," skriver idékvinden bag projektet Felicia Nørgaard, på LinkedIn.

"Vi, min mand og jeg, ønsker at skabe et sted, hvor unge voksne får et stærkt fundament ind i voksenlivet gennem læring, skaberlyst og meningsfulde fællesskaber," fortsætter Felicia Nørgaard, som er gift med Rasmus Nørgaard, medstifter og bestyrelsesmedlem i udviklingsselskabet NREP, som også bor i Nordhavn (ovenpå Meny).

Placeringen af det nye ungdomshus er ikke offentliggjort, men det kunne være på bygggefelt 1.04 hvor den gamle posthal lå. Her er byggefeltet udlagt til erhverv+boliger. Efter planen skal Nordhus opføres i 2022-2023. Huset vil få et højloftet og udadvendt stueplan, samt 3 etager med boliger.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK