Beboere på Sundmolen: Forringet parkering

p kaelder kronloebsoen bro madsfrankmarkussenStilladstrappen med de 18 trin op og 18 trin ned ehn over byggepladsen. En beklædning med byggeplader skal beskytte mod vejrets luner.Beboere på Sundmolen ønsker at  få lov til at beholde de midlertidige p-pladser, indtil den permanente bro over til P-Kælder Kronløbsøen er lavet. By & Havn henviser til andre parkeringsmuligheder i kvarteret.

Beboerne på Sundmolen skal benytte en midlertidig bro lavet af stilladselementer, for at kommer over til den nye 'P-kælder Kronløbsøen'.  Den midlertidige broløsning vil være den eneste adgang til kælderen i det næste år, indtil den permanente bro mellem Sundmolen og Kronløbsøen anlægges. 

Samtidig nedlægges mange af de midlertidige parkeringspladser på Sundmolen fra 25. juli. Og den rabat på 50%, som Sundmolebeboerne indtil nu har fået på beboerlicenser, bortfalder. Når parkeringskælderen åbner, skal der betales fuld pris - 1275 kroner om måneden - også på de midlertidige pladser.

Ejerforeningen Sundmolehusene har  henvendt sig til By & Havn, for at få lov til at beholde de midlertidige parkeringspladser, og med den rabatordning for parkering, som de indtil nu har fået tilbudt.

"Vi synes ikke at en bro med 18 trin op og ned virker som en acceptabel eller ansvarlig løsning for handicappede, gangbesværede, ældre, familier med børn og barnevogne, personer med hunde m.m.," siger Andreas Bøgh Carlsen, som er medlem af Ejerforeningen Sundmolehusene. 

sundmolen parkering L10Ejerforeningen er også kritisk overfor, at By & havn så hurtigt vil nedlægge fem parkeringsområder.

"Med samling af al parkering i Kronløbsøen virker det som om, man inviterer til et trafikalt kaos. Det virker ikke på nogen måde til beboernes fordel. En gradvis omstilling havde været ønskværdig," siger Andreas Bøgh Carlsen.

I et svar til avisen understreger By & Havn, at der stadig er andre muligheder for parkering, hvis man ikke ønsker at benytte broen til Kronløbsøen.

Der vil være 150 p-pladser på selve Sundmolen, 120 p-pladser ved den internationale skole , og fra starten af 2023 åbner det nye p-hus ved Orient Plads med ca. 400 p-pladser.

 Det vil ikke være muligt at udsætte lukningen af de øvrige midlertidige p-pladser, skriver By & Havn.

"Tilladelsen fra Københavns Kommune til de midlertidige parkeringsarealer gælder kun indtil åbningen af Kronløbsøens P-kælder". 

sundmolen, parkering, kronløbsøen, elbiler

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK