På vandrejse med motorskibet Portus til Københavns nye værn imod stormfloder

lynetteholm sejltur 66By & Havn inviterede  borgere og andre nysgerrige ud på vandet og helt tæt på  Lynetteholm projektet. Det blev en dag med meget sol, mange informationer og en del spørgelyst.

Mødestedet var lige nedenfor det 300 meter lange krydstogtskib "Nieuw Statendam" på Oceankaj, da By & Havn tirsdag 21. juni havde inviteteret borgere og nysgerrige på sejltur til Lynetteholm projektet. 

Og det var bare om at få lyttebøfferne på, for i lidt over en time fik deltagerne alt at vide om jorddeponi, skybrydshændelser, arkæologi, bundsedimenter, norske sten, arbejdspramme, jordkørsel og kystlandskaber. 

lynetteholm sejltur vueOg informationen kom fra folk med forstand på projektet. Der var både repræsentanter fra By & Havn, det rådgivende ingeniørfirma COWI, og byggeselskaberne Per Årsleff A/S og Munc Havne og Anlæg A/S.

Jordbjergene
Informationerne startede alledere på land. For på den anden side af Oceanvej tårner jordbunkerne sig op i landskabet.

Hele Ydre Nordhavn er anlagt af overskudsjord. Oprindeligt mente man at Nordhavn havde kapacitet til 20 års jorddeponering. Men det har vist sig, at kapaciteten kun var til 10 år. Lige nu ligger der 2,5 mio. tons jord og venter på at blive deponeret et andet sted. 
"Ja, det er nogle store bakker, vi har fået herude. Der er snart ikke plads til mere. Så vi glæder os til at Lynetteholmprojektet bliver klar til at modtage jord," forklarede adm. direktør Anne Skovbro fra By & Havn.

Anne Skovbro forklarede også, at Lynetteholm projektet indtil videre kun drejer sig om at lave en skybrudssikring ved hjælp af overskudsjord. Det er kun dette projekt, som  Folketinget  har vedtaget en anlægslov for. Planerne om at lave en ø med boliger metro og ringvej er ikke vedtaget endnu.

lynetteholm 54Vandet kan stige 1,5 meter
Hun forklarede også hvorfor det nok er en god idé at bygge et højere dige omkring København. 

Ved stormen Bodil i 2013 var middelvandstanden i Københavns Havn oppe på 1,63 meter. I Sydhavn blev flere kældre oversvømmet. Dertil skal lægges anbefalingerne fra FNs Klimapanel. I år 2100 skal vi regne med at havet er steget i gennemsnit 1,1 meter. 

Så der er brug for en beskyttelse, som er cirka halvanden meter højere end nutidens kajkanter. Både ved Nordhavn, men også syd for havnen og rundt om dele af Amager.

Kystlandskabet
Anne Katrine Hornemann fra COWI fik også ordet, for at fortælle om kystlandskabet på Lynetteholm. Diget skal nemlig ikke bygges som en hård og lige spunsvæg. Tværtimod. Københavns Kommune har givet en underskkudsgaranti på 400 mio. kroner for at få et bugtet kystlandskab på i alt 3,5 kilometer ud til Øresund. 
Kystlandskabet skal være både kuperet, have lavninger og bugte. Der skal være have skov, strand, krat og enge. Og området skal tilplantes med tilplantes med såkaldt hjemmehørende arter. 
"Og her er det en fordel at vores byggematerialer er overskudsjord og sten fra Norge. Begge dele er næringsfattige, så vi kan have kontrol over hvilke planter og hvilken næring, vi skal tilføre," forklarer hun. 

bjarne madsen naturvenner 669Bjarne Madsen var en af deltagerne på turen. Han er aktiv i Nordhavns Naturvenner og Havnekomitéen. Og stillede også et spørgsmål til By & Havn vedrørende påvirkningen af vandgennemstrømningen i Øresund. "De har deres eksperter, som siger at gennemstrømningen næsten ikke bliver påvirket. Vi har hørt at påvirkningen bliver meget større. Det er svært at vurdere". 

"Men uanset hvad, så er det en god idé at By & havn laver disse ture. Man får jo også  masser af faktuel information, som er godt for debatten.  Så kan vi diskutere på et oplyst grundlag," siger Bjarne Madsen.

 

 

lynetteholm stenlosning 66Check på alle prammene
Endelig blev det tid til sejltur. By & Havns skib Portus lå klar i den ene ende af Oceankaj, og satte straks kursen ud mod byggeområdet øst for Trekroner.

Ulrik Andreasen fra Per Årsleff A/S forklarede om de mange pramme og skibe man kunne se i området. To store pramme med gravemaskiner er i gang med geologiske og arkæologiske undersøgelser lige udenfor byggeområdet.
"Vi kalder dem for 'vikingeskibene'. De graver 11 meter ned i havbunden, og hver skvlfuld bliver undersøgt for historisk materiale," forklarede han

 Fra tre eller fire pramme blev der lagt stenmaterialer fra Norge ned på havbunden. Bygningen af Lynetteholmdiget er nemlig allerede i gang på det første stykke ved Refshaleøen.

Ulrik Andreasen udpegede også de skibe, som hver uge ankommer med sten fra Norge.

"De kommer fra havnebyggerier to forskellige steder. Der er  masser af sten i Norge," sagde Ulrik Andreasen, som også forklarede hvordan der er ved at blive bygget en lang havnekaj på Refshaleøen, hvor der skal sejles jord til fra Nordhavn. Når den tid kommer.

Og så en bonusinfo: For nylig blev budgettet og planen for Lynetteholm 'oprimeret'. Derfor skal der alligevel IKKE bankes spunsplader i havbunden.  Diget anlægges med sten i stedet for hele vejen rundt. Og beboerne i Nordhavn slipper for larm fra bankemaskinerne. 

by&havn, naturpark nordhavn, lynetteholmen


NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK