Søg penge til byliv i gaden

  • Redaktionen
  • Nordhavn

rostockgade bamberg 2Søg Bylivsgadepuljen og få penge til at lave en grønnere gade. Det er et nyt tilbud fra Københavns Kommune.

Pujen giver 1-3 mio. kroner til lokale projekter, som vil skabe gadetræer og plantebede, mere plads til ophold, cykelstativer og legende børn, eller trafikdæmpende foranstaltninger.
Bylivsgadepuljen er en ny pulje oprettet af Københavns kommune, hvor der er afsat i alt 10 mio. kroner til projekter, der skaber bedre og hyggeligere gader. 

Der er frist for ansøgninger til puljen 31. januar 2023. Allerede nu kan man indsende sin idé med ønsker til den lokale gades indretning.

Der er ikke så mange krav og kriterier til ansøgning. Der skal bare være bred opbakning til idéen fra naboer og brugere af gaden. Projektet vil blive kvalificeret i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, og derefter lægges et budget på 1-3 mio. kroner pr. projekt.

Projektet skal ligge på offentlig vej eller privat fællesvej i Københavns Kommune. Alle med tilknytning til vejen kan være med til at indsende en idé. For eksempel grundejere (herunder andelsforeninger, ejerforeninger mv.), beboerforeninger eller beboere, erhvervsdrivende og andre lokale aktører.

"Snak med jeres naboer, og gå gerne sammen flere boligforeninger, virksomheder og andre lokale aktører, der sammen kan diskutere, hvordan jeres vejstrækning kan blive en grøn bylivsgade," skriver forvaltningen.

Find idéskabelon og læs mere om puljen her: https://byfornyelsespuljer.kk.dk/bylivsgadepuljen

 

byliv

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK