Åbning af P-hus Orient Plads
Torsdag 15. december åbnedeP-hus Orient Plads på hjørnet af Sundkrogsgade og Orient Kaj.
Her er der 430 nye p-pladser heraf 10 ladepladser til elbiler. Parkeringshuset har automatisk nummerplade registrering som identificerer og registrerer køretøjets nummerplade ved ind- og udkørsel og som sikrer, at parkeringen starter og slutter automatisk.
I stueetagen er der indrettet en række kiss-and-ride pladser, hvor der også etableres detailhandel. Desuden er stueetagen bygget med en udvidet frihøjde, så høje køretøjer som handicapbusser og mindre kassevogne kan komme ind.
Parkering er tilladt med gyldig digital p-tilladelse fra PARKinCPH til i Nordhavn samt mod betaling via app eller betalingsautomat.
Flere ladepladser på vej
Samtidig med åbningen er de midlertidige terræn p-pladser på Trælastholmen nu nedlagt. Med hensyn til ladepladser, så oplyser By & Havn at der frem mod 2026 forventes at blibe etableret 27 nye ladepladser i P-hus Orient Plads, så der i alt er 37 ladepladser.
For hele Nordhavns vedkommende forventes der at blive opsat 150 nye ladepladser frem mod 2026. Ladeoperatøren Spirii driver ladeboksene.
LÆS OGSÅ:
Hvordan skal p-huset se ud?
Undersøisk p-kælder til 1000 biler