Nordhavn tar' skraldet i næste uge

skraldedag genreMiljøpunkt Østerbro gentager succesen fra sidste år og inviterer til fælles - men hver for sig - affaldsindsamling på Østerbro og i Nordhavn. 

Da coronaen ramte landet sidste år, blev den planlagte forårsrengøring af Nordhavn og Østerbro erstattet af en fælles affaldsindsamling – hver for sig. I løbet af en hel uge greb seje børn og voksne til handling og befriede bydelen for take-away emballage, cigaretskodder, øldåser, plastikflasker og andet skrald. 

Nu gentager Miljøpunkt Østerbro succesen sammen med Østerbro Lokaludvalg og Kulturcenter Kildevæld. Affaldsindsamlingen ledsages af en fotokonkurrence, hvor man kan vinde præmier fra lokale, bæredygtige butikker, caféer og virksomheder.  Indsamlingen skydes i gang lørdag 20. marts, hvor Miljøpunkt Østerbro står klar med uddeling af grabbere på Trianglen kl. 10 - 12. 

Lån en grabber
Som noget nyt kan man i år også låne grabbere / gribetænger til sin affaldstur. Man skal blot møde op på Trianglen St. (metro) lørdag 20. marts mellem kl. 10 – 12, hvor Miljøpunkt Østerbro står klar med grabbere til alle interesserede – selvfølgelig på behørig afstand og bevæbnet med håndsprit og mundbind. Grabberne kan afleveres igen samme sted lørdag 27. marts kl. 10 – 12, eller efter aftale hos Miljøpunkt Østerbro på Masnedøgade 20 (skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). 

Sådan deltager man
Man deltager i affaldsindsamlingen ved at gå en tur alene eller i sin ”boble” og samle det skrald man finder på sin vej – det kan være på gaden, i parker eller ved vandet. Man kan også deltage i fotokonkurrencen ved at dele et billede fra sin tur i Facebook-begivenheden for indsamlingen eller på Instagram med hashtagget #nordhavntagerskraldet. Husk at Instagram-profilen skal være offentlig. 

Hver dag udtrækkes en vinder blandt billederne, som vinder en præmie fra eller et gavekort til en af bydelens bæredygtige butikker, caféer eller virksomheder. Man kan selvfølgelig også samle affald, uden at deltage i fotokonkurrencen. Selv den mindste lille affaldstur tæller. Affaldsindsamlingen er støttet af Østerbro Lokaludvalg, og indkøb af grabbere til udlån er støttet af Miljøstyrelsen.

affald, skraldeindsamling, miljøpunkt østerbro

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK