Lokaludvalg: Kom nu med, Nordhavn!

lokaludvalg nytaarskur 2020Østerbro Lokaludvalg er også Nordhavns lokaludvalg. Og nu skal der vælges nye medlemmer. Nordhavn opfordres til at melde sig på banen.

Når kommunalvalget er overstået i november, skal de 12 københavnske  lokaludvalg vælge nye medlemmer til den næste valgperiode fra 2022.

"Og I skal være med!" skriver Østerbro Lokaludvalg i en klar opfordring til Nordhavns foreninger, netværk, organisationer og brugerbestyrelser og andre aktører, der er aktive i Nordhavn. 

De har nemlig alle mulighed for at opstille deres en kandidat, og til at møde op til valgmødet og være med til at sammensætteudvalgets medlemmer.

Lokaludvalget består af 9 repræsentanter fra partier og lister, der er valgt ind i BR. samt 14 repræsentanter fra lokale foreninger, brugerbestyrelser mv.

Lokaludvalget står blandt andet for at støtte og arrangere lokale kulturprojekter, udarbejde høringer i forbindelse med byudvikling og lave borgerinddragelse i forbindelse med nye skoler og institutioner, skybrudsprojekter, cykelstier – og alt muligt andet. 

LÆS OGSÅ: Lokaludvalg skal understøtte København i genåbningen

Og udvalget betjener både Østerbro og Nordhavn, understreger lokaludvalget. 

"Det er vigtigt at understrege at Østerbro Lokaludvalg også arbejder for borgerne i Nordhavn. Vi er bindeleddet mellem borgere og politikerne i Borgerrepræsentationen, og vi håber på at en masse gode kræfter har lyst til at engagere sig i vores arbejde!"

Send information til udvalget
Lokaludvalgets sekretariat er i gang med at opdatere listen over aktive foreninger mv. sådan at alle bydelens foreninger får  en invitation til at deltage i valg til lokaludvalg 2022.

Men måske kender sekretariatet slet ikke alle de lokale foreninger i bl.a. Nordhavn. Derfor opfordres alle til at kontakte sekretariatet og give dem opdaterede kontaktoplysninger. 

Østerbro Lokaludvalgs medlemmer 2018-2022:
Mogens Ove Nielsen, IK 99, vægtløftning
Jan Sørensen, Boldklubben Skjold
Finn Kristiansen, Sejlklubben København
Marika Tingleff, Østerbros Idrætsforening
Finn Larsen, Nabo Østerbro
Allan Marouf, (lokaludvalgsformand), Østerfælledgården
Sheku Amadu Jalloh, Skolebestyrelsen Sortedamsskolen
Henrik Conradsen, Øbrohus, AKB afdeling 1041
Allan Tyrrestrup, Miljøpunkt Østerbro
Axel Thrige Laursen, Ældresagen Østerbro
Emmeline Othine, Østerbro handelsforening
Inger-Margrethe Christensen, Taksigelseskirken Menigshedsråd
Jesper Koefoed-Melson, Sortedam Doss. 103 og Østerbrogade 19
Jan Due, Event-Lounge.dk

Politisk udpegede medlemmer:
Iben Vestergård, Alternativet
Bo Sandberg, Socialdemokratiet
Lartey Godwin Lawson, Radikale Venstre
Dan Pedersen, Det Konservative Folkeparti
Jóannes Jørgen Gaard, Socialistisk Folkeparti
Bente Irene Majeske, Dansk Folkeparti
Annette Engell, Venstre
Morten Buchwald, Liberal Alliance
David Schack Trappaud Rønne, Enhedslisten

Skal netop Deres lokale forening i Nordhavn med på lokaludvalgets  foreningsliste, og dermed få invitation til valgmødet senere på året, så send kontakt- og foreningsoplysninger til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – skriv ”Valg 2022” i emnefeltet. Læs mere på www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk.

østerbro lokaludvalg, kommunalvalg

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK