Kommunen står fast: Ingen biler ud til Tunnelfabrikken

tunnelfabrikken drone pbh 2021Kun 35 p-pladser til den nye Tunnelfabrikken - bygherren ville have 403.

Tunnelfabrikken skal i de kommende år udvikles, så der opstår 80.100 kvadratmeter kulturhus, serviceerhverv samt kollegie- og ungdomsboliger. I det oprindelige lokalplanforslag var det planen at oprette 403 p-pladser til biler omkring Tunnelfabrikken ved Oceanvej og Kattegatvej. Men i februar vedtog Borgerrepræsentationen at området skal være bilfrit, og der blev kun afsat 35 p-pladser til afsætning og handicapparkering.

I høringsfasen har både bygherren Tunnelfabrikken og grundejeren By & Havn gjort indsigelse imod de meget få p-pladser. De anfører, at den kollektive trafik i Ydre Nordhavn slet ikke er kommet op at stå, når Tunnelfabrikken åbner i starten af 2024. Metroen til Ydre Nordhavn forventes tidligst at være klar i 2030. Der vil i mange år være 1,6 kilometer til den nærmeste metrostation (Orientkaj).  Det forventes, at der vil arbejde op til 2.000 personer i Tunnelfabrikken på daglig basis og dertil kommer at flere hundrede gæster dagligt vil besøge stedert for at spise, opleve musik eller besøge kontorer, værksteder og butikker. Beregninger viser, at biltrafikken vil være på 2.500 daglige bilture.

"Selv hvis lokalplanområdet skal være et bilfrit område, vil funktionerne i området fortsat medføre bilture i forhold til varelevering, boliger, ansatte, taxier og afsætning af private," skriver Tunnelfabrikken, som mener at de få p-pladser kan medføre "uhensigtsmæssig parkering på veje og ubebyggede arealer i Ydre Nordhavn, og samtidig forventes Indre Nordhavn at mærke et øget pres på parkeringsbelægningen på gadeplan og i parkeringshusene."

Men Teknik- og Miljøforvaltningen fastholder, at det bilfri område skal indføres nu.  Fovaltningen oplyser, at der i en overgangsperiode kan laves midlertidige parkeringspladser i nærområderne. Forvaltningen foreslår, at udviklingen følges tæt, og at kommunen sammen med grundejer og Metroselskabet belyser konsekvenser af ”bilfri by” i forbindelse med den igangværende revision af Strukturplanen for Nordhavn. 

Når Teknik- og Miljøudvalget har taget stilling til lokalplanen, sendes den videre til Borgerrepræsentationen til endelige vedtagelse.

LÆS: Endelig vedtagelse af lokalplan Tunnelfabrikken med tillæg til kommuneplan, udbygningsaftale og miljørapport

 

trafik, parkering, tunnelfabrikken, sidebar

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK