Folketinget forsinker plan om landstrøm

krydstogt cmpKøbenhavn vil lave landstrøm til krydstogtskibene. Men det kræver en lovændring, og i Folketinget bliver sagen syltet.

Det mener Østerbro Lokaludvalg, som med skuffelse har erfaret, at den nødvendige lovgivning om landstrøm til krydstogtskibe IKKE er med i regeringens lovkatalog for dette folketingsår. Det vil sige at man ikke har planer om at ændre lovgivningen, så Københavns Kommune kan komme i gang med at lave landstrømsanlæggene. Forventningen var ellers, at loven skulle fremsættes i den netop startede folketingssamling 2021/2022. Nu kan det tidligst blive i efteråret 2022.

Østerbro Lokaludvalg har nu skrevet til Transportminister Benny Engelbrecht (S) og Transportudvalget.

"Vi erfarer nu, at loven IKKE er med i lovkataloget. Det er vi selvfølgelig meget skuffede over. Vi hører, at anlægget vil blive forsinket dersom loven ikke er vedtaget senest januar 2023 og vi vil derfor kraftigt opfordre ministeren og medlemmer af transportudvalget  til at sikre, at lovgrundlaget kommer på plads i løbet af 2022," skriver lokaludvalgsformand Allan Marouf i brevet.

krydstogt cmpLÆS OGSÅ: Slut med røg fra Oceankaj i 2021?

 

I over 10 år har København arbejdet på at få krydstogtskibene over på landstrøm. Det vil både bidrage til mindre forurening med kræftfremkaldende partikler og til et bedre CO2-regnskab. Østerbro er særlig hårdt ramt af problemet. Efter et kraftigt dyk under coronakrisen, forventes det at kydstogtskibene allerede næste år vil komme op på niveauter fra 2019, hvor 350 krydstogtskibe og knap 1 mio. krydstogtturister ankom til Nordhavn og Langelinie.Københavns Kommune har afsat midler i budget 2021 til detailprojektering og udbud – 2 mio kroner. - og til lånefinansiering via By & Havn – 77 mio. kroner. 

Projektet forudsætter lovhjemmel, som regeringen lovede i maj 2021 (Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). 

krydstogt cruise 0148LÆS OGSÅ: 3,5 mio. kroner til landstrømsanlæg

luftforurening, krydstogt, sidebar

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK