Fest for grønt forløb på Sundmolen

sundmolen groenne forloeb 14Det nye udeareal Det Grønne Forløb indviet, og det blev straks indtaget af de mange Sundmolebørn. 

De kan pjaske med vand, grille skumfiduser med deres forældre, lege med sand, spille bold, tegne med kridt og cykle rundt og hænge ud. 

I torsdags var der gadefest ved Bro 7B på Glückstadtsvej og åbning af Det Grønne Forløb og Legehaven på Sundmolen. Et område, som gør at molens mange børn nu har fået et sted at være – i nærheden af deres hjem. 

Åbningen har været forsinket på grund af anlægsarbejderne i forbindelse med kanal og bro ved Glückstadtsvej, men nu er broen åbnet for gående og cyklister, og kanalen venter på de sidste arbejder før den kan fyldes med vand.

sundmolen groenne forloeb 28Ganske meget byggerod
"Der har været VIRKELIG meget byggearbejde her i flere år, så det er deljligt at vi beboere nu kan bruge gaden. Det grønne område var jo en af de ting, som gjorde at vi i sin tid valgte at flytter hertil," sagde en forælder imens børnene legede. 

"Sådan er det jo, når man flytter til et byudviklingsområde. Det giver en del gener, når der bygges rundt om boligerne. Men det er også spændende at følge og være med til udviklingen af området. Og de fleste dage synes vi nu, at her er dejligt stille og roligt", siger et seniorægtepar, som har boet på Sundmolen i et år. Andre har givet op. En seniorborger fortæller, at han har boet på Sundmolen et par år, tæt på sine døtre, som har stiftet familie og fået børn samme sted. Men de har fået nok at byggerod og udsigt til endnu mere byggeri omkring Orientkaj og Sundkrogsgade i de kommende år. 

"De synes at det er for voldsomt, og har fundet et andet sted med mere ro. Hvilket jeg godt forstår, men samtidig synes jeg selv at det er et spændende område," siger manden.

sundmolen groenne forloeb 98Legehaven
Det Grønne forløb består af et langt bølgeformet bed med passage på begge sider. Går man langs bedet møder man siddemiljøer, grillplads, vandpost og små stier med trædesten. Plantevæksten er endnu ganske lavstammet, men næste år vil mange vilde blomster og buske skyde op i bedene. 

For enden af Det Grønne Forløb møder man Legehaven, hvor der bl.a. er legestativ og sandkasse for de mindste. Legehaven er foreløbig indrettet som et midlertidigt byrum. Resten af pladsen er stadig p-plads, hvor Københavns Kommune har byggeret til en daginstition. Men det er endnu uvist, om daginstitutionen rent faktisk kommer til at ligge her, eller et andet sted på Sundmolen. Så det er stadig en mulighed, at Legehaven kan blive udvidet senere. 

sundmolen groenne forloeb 11Kanalen
Det er planen at kanalen ved Glückstadtsvej forbindes med Orientbassinet og fyldes med vand inden årsskiftet. Om nogle år vil kanalsystemet være forbundet med Kronløbsbassinet og Svanemøllen. Det betyder at mange roere mv. vil sejle forbi lige her, når de skal på tur i Københavns Havn og tilbage til roklubberne ved Svanemøllehavnen. 

By & Havn har planer om at afholde endnu et event omkring kanalbyggeriet om kort tid. 

 

 

sundmolen groenne forloeb 98

børn, sundmolen, legehaven

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK