Gode råd til den udvendige vedligeholdelse af dit hus

nordhavn avis.dk www.dansktagbyg.dk 25 10 2021Det er altid en god idé at vedligeholde dit hus løbende, så du passer godt på og forebygger dit hjem. Det kan både have praktisk såvel som kosmetisk effekt, så det tager sig ud fra sin bedste side.

Dit hus tager imod både vind og vejr, og det er derfor naturligt, at der forekommer slid på forskellige områder. Her får du nogle gode råd til vedligeholdelsesprojekterne, som hører til ydersiden af dit hus.

Tjek dit tag

Taget kan være et godt sted at starte. Det skal nemlig holde tæt, uanset om det er et tegltag, dækket med stålplader eller tagpap. Undersøg derfor, om der er huller i taget, knækkede tagsten el. lign. Så behøver du ikke at rende rundt og stille spande på loftet, der kan samle regnvandet.

Sæt lidt tid af til at tjekke, om tagrenderne er tætte, og rens dem for blade og diverse, så de ikke overløber med vand.

Har taget fået lidt grønt på toppen? Du kan sørge for at give dit tag en omgang algebehandling. Undersøg dog, hvad netop dit tegltag eller tagpaptag har bedst af, eller kontakt en professionel.

Står murværket skarpt?

Hvis facaden er begyndt at slå større revner i fx den oppudsede facade eller mursten, kan det være en god idé at kontakte en fagmand, som kan undersøge det. 

Soklen kan måske også trænge en tur med malerpenslen, så den står frisk.

Vedligehold vinduer og døre

Døre og vinduer kan stå ret udsat. Er de af træ, kan de have godt af maling eller olie. En gang i mellem kan du tjekke døre såvel som vinduer for tæthed, skader og råd. Er sidstnævnte tilfældet, kan det måske være tid til at tænke på, om de skal udskiftes, så de isolerer dit hjem.

På med jakken, og så ud og tjek op på dit hus.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK